kortMin stedsans er ikke eksisterende! Og det har den aldrig været. Jeg har været faret vild mange gange, også selvom jeg har gjort brug af GPS. Sidste uge var ingen undtagelse.

Tirsdag gik det galt ude på skolen. Jeg troede jeg var et andet sted end jeg var, og da jeg gik ud af lokalet drejede jeg derfor til venstre, hvor jeg burde være drejet til højre. Jeg skulle over til udgangen af skolen og hjem. Da jeg gik der på gangen, hvor jeg ikke var i tvivl om, at jeg var på rette vej, mødte jeg en, som spurgte om jeg godt kunne komme den vej ud. “Ja, jeg går bare hele vejen op og så ud der”. Jeg gik efterfølgende videre og bemærkede så (inden jeg nåede til enden af gangen), at nej, jeg kunne ikke komme den vej. Jeg var bare desorienteret og troede, jeg gik den rigtige vej. Jeg vendte om og var faktisk rimelig glad for ikke at møde ham igen. Det havde været lidt pinligt.

Dagen efter havde jeg fri for kursus og skulle besøge en veninde. Jeg tog toget derud, hvilket viste sig at være en ekstrem dum idé. Da jeg stod af, stod jeg nærmest midt ude på en mark i ingenmandsland. Min plan var at følge efter en mand, der også steg ud af toget. For han skulle sikkert samme vej som mig. Da vi havde gået et stykke, besluttede jeg mig som for at tænde GPS’en på min mobil for at tjekke, om jeg gik den rigtige vej. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men GPS’en så ud til at have ligeså svært ved at finde rundt derude, som jeg havde. Jeg prøvede at følge den og gik rundt på et mudret græsstykke i et stykke tid, inden den ville have mig til at vende om og gå ind af den vej, jeg først var gået, da jeg fulgte efter manden. Og det gjorde jeg så. Så skulle jeg ifølge den vende om igen, men jeg nægtede. Jeg kiggede på kortet og bestemte mig for at gå efter min egen fornemmelse udelukkende via kortet. Den skulle ikke få mig til at vende om igen. For jeg havde faktisk gået og snakket med mig selv og skældt den lidt ud, fordi den ikke kunne bestemme sig.

Jeg gik et godt stykke, fandt området og her måtte jeg overgive mig. Jeg blev nødt til at bruge GPS’en (efter at have kigget på et kæmpe kort, som stod på vejen) for at finde den rigtige bygning. Og det lykkedes! Jeg kom “kun” et kvarter for sent.

Engang jeg skulle til praktiksamtale havde jeg også sat GPS’en. Jeg var kommet til at sætte den til samme adresse, bare i København. Derfor ville det ifølge GPS’en også sagde nogle dage (så vidt jeg husker) at gå dertil, og det var grunden til jeg opdagede, at den var helt gal. Derfor er jeg også altid i god tid ved praktik- og jobsamtaler. For jeg VED, at der er en risiko ved at slippe mig løs på egen hånd på et sted, jeg ikke kender.

Relaterede indlæg

1 kommentar

Svar

haha jeg kender det alt for godt. er sket så mange gange for mig XD

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *