Så ramte vi onsdag (i forgårs), hvilket betyder vejedag for mit vedkommende. Igen var den gået ned. Ganske vist kun 400 gram, men hvert gram tæller. Jeg har nu tabt 1,6 kg i alt, hvilket jeg ikke selv synes er særlig meget. Jeg synes, der er lang vej igen, nu når mit mål er min. 10 kg, og jeg tror ikke, den kommer til at gå ned næste uge. Jeg har nemlig fødselsdag på mandag, og jeg skal holde fødselsdag for familien i morgen. Det betyder lidt ekstra gode (og fede) ting, men jeg gider ærlig talt ikke at tage mig af det. Så må jeg bare give den ekstra meget gas, når jeg er ude at træne – og efterfølgende tænke liiidt mere over, hvad det er, jeg spiser.

Jeg har faktisk også overvejet at hoppe på 8 timers kuren, så jeg kun må spise 8 timer om dagen og faste de resterende 16. Det tror jeg bare ikke, jeg kan, men jeg tror, den kur virker ret godt. Jeg kan bare ikke forestille mig at skulle hoppe over morgenmaden for at få det til at passe i den anden ende. Slet ikke, når jeg starter på kursus – jeg er virkelig sulten om morgenen. Desuden er jeg syg i maven (det kommer der måske et indlæg om på et senere tidspunkt), hvilket gør at jeg helst ikke må blive oversulten. Så går min mave helt amok, og jeg kan blive dårlig af det. Og andre dage gør sygdommen, at jeg ikke kan blive mæt.

Jeg kan godt se, jeg har skudt idéen om 8 timers kuren i sænk. Nå, måske jeg bare skulle fortsætte den selvopfundne kur, jeg har gang i nu. Jeg kan jo se den virker, også selvom det går pæææænt langsomt 🙂

Vejedag 4

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *