smileyEfter smiley’er kom til skete der noget. Og det blev endnu værre da emojis så dagens lys. For hvis nu man skriver med en, som ikke har indsat en smiley er vedkommende så sur? Irriteret? Eller måske gider vedkommende bare ikke at skrive med en?

Det er skide dumt. For hvorfor ligger man egentlig så meget energi i en smiley. Hvorfor betyder den så meget for den skriftlige samtale? Jeg tror, det er fordi, man ikke har kropssproget til at understøtte samtalerne bag en skærm. Så er en smiley den eneste mulighed for at vise, hvordan man føler i situationen.

Det er faktisk lidt fjollet, synes jeg. Jeg er slem til selv at gøre det, altså at ligge for meget i en smiley. Især med personer, der af og til indsætter en smiley. Eller dem der skriver en tekst, hvor tonefaldet i forvejen virker lidt surt eller irriteret. Og så fordi jeg er storforbruger af smiley’er, når jeg normalvis skriver med folk.

Indlægget må hellere slutte med sådan en her 🙂 Indsæt så den forpulede smiley! 😉

Relaterede indlæg

1 kommentar

Svar

Jeg kan se meningen, du har helt ret. Smileyer kan også hurtigt forårsage misforståelser og misundelse. I virkeligheden er det bare et lille tegn ligesom et punktum! 😀

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *