Pt. leder jeg efter job. Jeg leder efter en lejlighed. Og jeg leder (eller prøver på) efter en mand. Intet af det er lykkedes endnu.

Jeg har været til én jobsamtale. Det er ikke meget, når man har været ledig siden i sommers. Men det tæller, for så ved jeg, jeg kan finde ud af det, jeg brænder for, og at mine ansøgninger ikke er så dårlige som jeg tror. Det der med at tro på sig selv er ikke lige min stil. Hmm… Måske det er det, der er galt. Men jeg kæmper for at finde et job, og jeg gør, hvad jeg kan for at blive dygtigere og klogere. Og så håber jeg bare, det er nok.

Jeg har været ude at se tre lejligheder indenfor de sidste par år. 2 i denne uge. Der er bare lige det, at enten er de for dyre eller også er andre hurtigere end mig. Jeg har set drømmelejligheden, men jeg fik den ikke. Egentlig tænker jeg, at det må være skæbnen. Når jeg ikke fik den, så er det ikke meningen, jeg skal have den. Det er derfor. Der må findes noget bedre til mig, men gerne snart. For jeg vil gerne snart købe flere ting ift. indretning.

Mænd… De gode hænger åbenbart ikke på træerne. Jeg har i hvert fald ikke mødt ham, jeg ikke kan leve uden (sådan da). Jeg håber, det kommer lige pludselig, når jeg mindst venter det. Ind imellem har jeg også givet op på den front. Simpelthen fordi det ikke er sket endnu. Og det der med at tænke positivt, det er ikke lige min ting. Måske jeg bare skulle lade være med at lede, og så står han der lige pludselig. Det håber jeg i hvert fald.

Relaterede indlæg

1 kommentar

Svar

Det hele kommer til en, når man mindst venter det. Det er spændende at læse dine tanker om din hverdag. Jeg fik min kæreste,da jeg mindst ventede det. Bare vær dig selv, så kommer han.

http://christinelevinhansen.bloggerspoint.dk

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *