Kan man være for sød? For loyal? For omsorgsfuld? Jeg ved det ikke! Men jeg ved, at jeg gennem hele livet har været meget uheldig med mine veninder. Pludselig forsvinder de og er væk, og det samme er vores venskab. Det starter med, jeg ikke hører fra dem. Og når jeg kontakter dem er det korte beskeder, der indikerer, at de er ligeglade. Og det samme bliver jeg. Med tiden opgiver jeg venskabet, men der kan godt gå lang tid, fordi jeg ikke er typen, der giver op.

Jeg forstår det bare ikke. Det er det samme mønster, der gentager sig. Jeg får en ny og rigtig god veninde, vi ses nogle gange og pludselig er venskabet slut – ikke med min gode vilje. Jeg oplever et kæmpe svigt, og jeg synes ærlig talt ikke, jeg fortjener det. Jeg engagerer mig altid 100% i et venskab og uden at lyde for selvglad ville jeg elske at have en veninde som mig. Jeg er der altid! Er det det, der er galt?! Jeg støtter mine veninder i de svære situationer, jeg spørger indtil hvordan de har det, jeg fortæller dem, jeg gerne vil ses. Jeg er der bare, hvis de har brug for at snakke. Er jeg enig i deres synspunkter og meninger? Nej, ikke altid. Og hvad så? Vi behøver ikke at være enige! Jeg ville aldrig slå hånden af en veninde, hvis hun i min verden havde gjort noget slemt, som jeg synes var fuldstændig hul i hovedet. Aldrig! Altså, med mindre hun havde slået en ihjel eller gjort en reel forbrydelse.

Så hvorfor mister jeg langsomt mine veninder, en efter en? Jeg aner det ikke. Jeg ved dog, at min bedste veninde altid vil være der – min søster ❤️ Hun forlader mig aldrig, og hun ville aldrig slette mig fra hendes liv, ligemeget hvilke fejl jeg begår hen ad vejen. Og det betyder virkelig meget for mig.

veninderEn anden ting er at jeg kæmper for at beholde dem, jeg har tilbage. De to tosser, jeg var i gruppe med under multimediedesigner uddannelsen. Jeg har kun set den ene af dem én enkelt gang siden, men jeg håber, vi allesammen kan lave en reunion på et tidspunkt. Vi havde det bare skide skægt sammen. Så er der en, jeg tog min HF med. Det er nok min tætteste veninde udover min søster. Hun ved nogle af mine skøre hemmeligheder, så hende er jeg ret fortrolig med. Så er der det nyeste “fund”. En god ven. Ham er jeg på kort tid kommet ret tæt ind på livet af. Vi kan også snakke om alt muligt, og ham er jeg også ret fortrolig med. Han er bare super god at snakke med. Ham vil jeg heller ikke miste. Og så er der nogle stykker som jeg af og til har kontakt med, men det er ikke så ofte, som det burde være. Det er de venskaber, som jeg ikke tror, holder særlig længe.

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *