Kender du det? Du hører en sang og så tager den dig tilbage til et sted i dit liv, som du aldrig nogensinde glemmer?

Det kender jeg! Jeg forbinder rigtig mange sange med minder. Det behøver ikke at være i forhold til oplevelser. Nogle sange er skrevet på en sådan måde, at de ligeså godt kunne have handlet om mig. Måske det er nemmere, hvis jeg kommer med nogle eksempler. Jeg har nogle sange, jeg ikke kan høre. I hvert fald skal jeg kæmpe med at holde tårene inde, når jeg hører dem. Det gælder eksempelvis titelsangen fra Titanic. Ikke pga. filmen, men fordi den minder mig om min morfar, og det er en virkelig sjov kobling, men jeg kan huske, jeg engang i børnehaven hørte den, og så begyndte at græde. Det har åbenbart sat sine spor her 19-20 år efter. Og jeg kan faktisk slet ikke huske min morfar, desværre, selvom jeg kendte ham de første 5 år af mit liv, og jeg har fået at vide, at vi var rigtig gode venner.

Derudover er der “Den Første Gang” med Innocent Blood. Den sang er der rigtig mange minder i! Den leder mig tilbage til 2008, hvor jeg hørte bandet live for første gang. Jeg blev præsenteret som “Verdens bedste fan” oppe fra scenekanten og publikum begyndte at klappe. Den fører mig ligeledes til Værløse, hvor jeg hørte bandet i 2014. Det var et glædeligt gensyn, og så havde jeg endda fået eller vundet billetterne – jeg er ikke helt sikker.

iPod

Jeg kan også nævne “En Øde Ø” med Rasmus Seebach. Den minder mig om min søster, da vi var til koncert for 1-2 år siden med Bryan Rice. Efter koncerten spillede de denne sang, og min søster og jeg skrålede med, selvom en del af de andre mennesker derinde, gloede på os, som om vi var åndsvage. Den minder mig ligeledes om min kære gruppe fra da jeg gik på multimediedesigner uddannelsen, fordi jeg hørte den i bilen på vej til den afsluttende eksamen, og jeg skrålede sammen med mit gruppemedlem, som jeg kørte sammen med den dag. Der kan så også nævnes en del sange med Joey Moe, Thomas Helmig, Bob Marley, Mads Langer og en helt masse underligt musik, som min gruppe og jeg hørte gennem alle vores projekter.

Musik er så også en virkelig stor del af mit liv, så jeg tænker på mange ting, gennem musikken. Og min musiksmag har virkelig også ændret sig gennem tiden. Jeg hørte førhen meget følelsesladet musik (især kærlighedssange), og jeg lyttede nærmest udelukkende på C21. Da de gik i opløsning, begyndte jeg så småt at lytte til andre kunstnere. Det blev til Bryan Rice, som jeg er lidt af det samme. Han har i hvert fald sine ballader og på en dum dag, kan jeg slet ikke hører sådanne sange. Derfor har jeg bevæget mig mere over i rockens univers. Hvor er det bare fantastisk nogle gange at kunne blæse hjernen ud med en solid omgang rock. Her er det Shotgun Revolution, der lyttes til, og Innocent Blood som er pop/rock.

Nogle af C21’s sange kan jeg slet ikke hører mere. Jeg tror ikke, de som sådan minder mig om noget, de er bare så sørgelige. Pt. er det Rasmus Seebach’s “De ka’ sig hvad de vil”, der minder mig om en. Denne sang introducerede min søster mig for i fredags – og jeg har hørt den en del siden. Den kunne godt gå hen og blive sådan en sang, jeg pludselig ikke kan høre mere 😉

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *