Nu er 2016 snart slut, og vi kan sige goddag til 2017…

2016 har været et meget specielt år for mig. Der er sket ting og sager, jeg er blevet klogere (ikke mindst på mig selv), og jeg har udviklet mig markant, hvis jeg selv skal sige det. Der har både været de gode oplevelser, og så har der været de mindre gode, men sådan er det vel altid?

2016 var blandt året, hvor jeg kunne kalde mig selv “multimediedesigner”. Efter 2 år (med stress og ingen fritid) fik jeg – og ikke mindst min fantastiske gruppe – leveret et, efter min mening, virkelig godt projekt. Jeg er stadig vildt stolt! For en god ordens skyld må jeg hellere forklare, hvad det gik ud på. Vi skulle lave et projekt for en klient. Dette indebar et website, en brochure, en roll up, en brugervejledning og en rapport, der skulle understøtte/beskrive hele processen og udførslen. Tænk, at det var det sidste projekt, vi lavede sammen! Det var meget vemodigt, og jeg håber at se mere til min gruppe i det nye år – for jeg har faktisk ikke set dem, siden vi stoppede.

Derudover fik jeg også nogle nye venskaber/bekendtskaber i 2016 i forbindelse med min uddannelse. Dog har jeg ikke rigtig set dem siden, og det er super ærgerligt. Jeg har dog fået ét nyt og holdbart (forhåbentligt) venskab i løbet af året, og det er jeg vildt glad for. Kender I det, når man møder en, og man bare klikker med det samme og kan snakke om alt? Denne type venskaber sætter jeg virkelig pris på, og desværre synes jeg, de er meget sjældne.

Nu vi er ved venskaber – jeg har rusket op i nogle gamle, og jeg er kommet tættere på en tidligere veninde igen! Og er ved at gøre det samme med en anden bekendt. Så venskaberne bliver helt klart styrket i 2017, det er jeg ikke i tvivl om.

Shotgun RevolutionKoncerterne… Dem har der også været nogle af i årets løb. Lad os starte ved den 25. marts! Det var en fantastisk dag. Det var i Randers og koncerten var med Shotgun Revolution. Den koncert var lige det, jeg havde brug for. Jeg var i praktik, hvilket jeg ikke var så glad for.. Det vil jeg ikke uddybe her, men det ødelagde mit humør fuldstændig, så sådan en Shotgun Revolution koncert var den rene terapi. Ditlev synes, jeg var blevet “en voksen dame”, og jeg fik købt deres seneste cd af Kasper, og det hele var bare super hyggeligt. Vi var endda backstage 😀 At jeg så råbte og skreg af nogle unge fyre, der skubbede, så jeg væltede og måtte tage fra på scenekanten (hvor Ditlev var tæt på at træde på mig), det er hvad det er, men det var en virkelig fed aften – og så i selskab med verdens bedste søster ❤️

Bryan RiceHerudover fik jeg hørt Bryan Rice – 2 gange live, og en gang online, tror jeg. Han er lige fantastisk hver gang, og jeg kan efterhånden ikke huske, hvor mange gange jeg har hørt ham, men jeg gætter på, jeg er oppe på en 16-17 gange. Den ene af gangene var på vej hjem fra ferie i Middelfart, og hvilken dejlig måde at afslutte ferien på.

Operaen i KøbenhavnFor ferie har jeg også holdt. Jeg har været i Middelfart og København. Sikke en kontrast. Middelfart var det stille og rolige, hvor der ikke skete så meget, og København var hektisk og stress og jag. Begge ferier var helt vidunderlige, og jeg nyder at opleve nye steder i Danmark (jeg har været i København før, men aldrig i Middelfart) 🙂

TivoliJeg har oplevet meget mere, men jeg husker ikke helt vildt godt, så jeg kan ikke huske det hele. Jeg ved bare, at 2017 skal være mit år. Jeg vil finde mig en lejlighed (den jagt er påbegyndt), jeg vil finde kærligheden (her bevæger jeg mig langsomt fremad), jeg vil til nogle flere koncerter og helst med mine 3 største idoler, jeg vil gerne have drømmejobbet (dette er søgt, og jeg venter bare på svar, krydser fingre), jeg vil, hvis tiden tillader, begynde at dyrke min musik-hobby noget mere… Jeg vil have det maksimale ud af 2017, og jeg glæder mig til at tage hul på året. Godt nytår! 🙂

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *