Jeg elsker julen! De seneste par år, har jeg bare ikke rigtig mærket julestemningen – og det gør jeg heller ikke i år. Endnu. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg bliver ældre og dermed er blevet mere voksen. Den der helt magiske julestemning kommer helt sikkert igen, når jeg engang får børn. Det er jeg overbevist om 🙂

Dette skal dog ikke udelukke juletraditionerne:

  1. Der skal pyntes op til jul
    • 1. december pynter jeg (altid) op til jul. Eller sådan ca. Det kommer an på, hvornår den 1. december falder det pågældende år. Nogle gange er det sidst i november og andre gange er det et par dage (eller mere) inde i december. I hvert fald er der julepynt rundt omkring, og jeg elsker det. Jeg er ganske enkelt fan af nisser – og andre juleagtige ting. I år har jeg endda været med på moden og har anskaffet mig en nissedør.
  2. Julemusik
    • Jeg plejer at høre julemusik hele december – intet andet end julemusik. Det er lidt anderledes i år, fordi jeg ganske enkelt aldrig fik julemusik over på min iPod – og heller ikke på min mobil, fordi der simpelthen er pladsmangel derpå. Jeg plejer derudover at høre Radio Aura hele december, når jeg hører radio, men nu er den kanal udelukkende digital, så det er ikke muligt mere. Egentlig synes jeg også, det bliver lidt mættende kun at høre julemusik, så i år er første år, jeg har brudt den tradition. Dog hører jeg stadig udvalgte julesangen, når lysten til det melder sig.
  3. Advent
    • Advent! Det betyder adventskrans og søndagspakker. Dette er dog også lidt anderledes i år, da jeg har været heldig at få 2 kalendre – en fra min søster, og en fra mine forældre. Jeg blev meget glad og overrasket, og det er vildt hyggeligt at have noget at åbne hver dag. Mht. adventskransen er jeg lidt gammeldags – indtil videre i hvert fald. Adventskransen skal være af gran for at være en rigtig adventskrans. Det er bare min mening 😉
  4. Kalendre
    • Hvert år skal der en chokoladejulekalender og en skrabekalender til. Sådan er det bare, og sådan har det været i mange år! Chokolade hver dag er lige mig, fordi jeg har en sød tand og kunne spise søde sager konstant. Og skrabekalenderen vinder jeg aldrig på, men det er stadig vildt hyggeligt. Jeg elsker det.
  5. Den 23. december
    • Den 23. december kommer min søster og svoger hjem og spiser risengrød. Sådan har det været i mange år – eller dvs. det kun er hvert andet år, dette er en tradition. Når de skal holde jul hos min svogers forældre er de til risengrød her, og omvendt. Det er ret hyggeligt, men jeg elsker dog allermest de år, hvor vi holder jul sammen. Når jeg engang får en mand (og børn), håber jeg, det bliver ved med at være sådan, så vi trods alt holder jul sammen hvert andet år <3 Det er også den 23. december juletræet pyntes og juleslikken findes frem.
  6. Juleaften
    • Juleaften er nok ikke så anderledes fra alle andres. Der er alt, hvad der hører sig til. Først flæskesteg, and, brune kartofler, hvide kartofler, brun sovs, franske kartofler, rødkål (og mere som jeg helt sikkert har glemt at nævne). Herefter risalamande, hvor der en mandelgave på højkant for den, der finder mandlen (sjovt nok). Efterfølgende ligger børnene (nah, der er ikke rigtig børn med mere, så de yngste) julegaverne under juletræet. Herefter danses der om juletræet, som afsluttes med en “nu’ det jul igen” rundt i hele huset – og så er det tid til gaver. Her starter den yngste med at finde en gave under træet, giver det til vedkommende som gaven er tiltænkt (efter at have læst på gavemærket), personen pakker gaven op, man ser hvad det er, og så er det vedkommendes tur til at finde en gave. Sådan fortsætter vi indtil der ikke er flere gaver :)I år skal jeg holde jul sammen med min mor, far, moster, onkel og kusine – hjemme hos min moster og onkel. Det bliver super hyggeligt, og mens jeg har skrevet dette, har en snært af julestemningen sneget sig ind på mig 😀 <3

Nisse
Nisse
Nisse
Nissedør Julemand

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *