Ak ja, pendlerlivet… Det er faktisk snart slut (for nu). Jeg skal afsted på kursus 3 gange mere (sådan ca.), så jeg har 3 dages pendlerliv tilbage i denne omgang. Meeeen, da jeg tog min uddannelse som web-integrator pendlede jeg hver dag i 1 år og 9 måneder (ja, det var den tid uddannelsen tog). Jeg kan huske, at især ugen med svendeprøve var hård at komme igen. Jeg tog med toget 6.30 om morgenen (vist nok), så der var mørkt om morgenen. Og når vi om eftermiddagen var færdige 15.30, og jeg skulle med toget hjem sidst på eftermiddagen, ja, så nåede det at blive mørkt, inden jeg trillede ind på stationen. Det tog (eller tager) ca. 40-45 min. med toget, og jeg har det egentlig okay med at pendle, men lige i dén uge var det hårdt. Jeg var totalt smadret, når jeg kom hjem. Også fordi jeg var tidligt afsted og halv sent hjemme, og når ugen så i sig selv var ret intens, fordi man skulle være på konstant og arbejde og stresse… Så var det altså bare en hård uge.

Livet som pendler

Dengang kørte vi som regel med det, jeg kalder “bumletog”. Gammelt tog, der larmer helt ekstremt, og hvor man sidder vildt dårligt – og plads er der heller ikke meget af. Jeg kan huske engang, jeg var ret så dårlig i toget. Jeg havde ondt i maven og koldsved, og ærlig talt burde jeg ikke være taget afsted. Jeg gik ud og lagde mig på gulvet på toilettet i det her bumletog. Hvad tænkte jeg på? Dem, der har været på toilettet i et tog, ved hvad jeg taler om. Det er som regel pænt klamt, men der lå jeg. Eller jeg startede med at sidde, fordi jeg troede, jeg skulle kaste op. Det er en af de værste togture, jeg har været på.

Siden dengang har livet som pendler ændret sig markant. Jeg startede som multimediedesigner i 2014, og her startede livet som pendler igen. 2 år med DSB igen, wuhuu! I starten af uddannelsen, stressede selve uddannelsen mig. Det var en helt anden måde at arbejde på og ingen faste tider at skulle hjem på. Jeg hadede det!! Det var ikke altid, det passede med tog og bus.

Livet som pendler

I starten udnyttede jeg tiden, og læste lektier i toget, men det var ikke altid lige nemt. Jeg kan huske, jeg engang sad med en virkelig tør og kedelig bog, som jeg kæmpede mig igennem. En gruppe middelaldrende kvinder havde sat sig ved siden af og overfor mig. Pludselig begyndte de at snakke om inseminering. I sådanne tilfælde tænker man bare “Kunne I ikke have holdt det for jer selv?”. Det var ligesom ham, der engang sad og klippede negle i toget. Jeg kunne bare høre den der irriterende klik-lyd, og jeg vendte mig rundt – og minsandten! En ung fyr sad og klippede negle. Efterfølgende blev neglene filet. Og de afklippede negle lå på gulvet. Føj, hvor ulækkert!!

Efterhånden som uddannelsen som multimediedesigner skred fremad, udnyttede jeg tiden anderledes i toget. Når der ingen lektier var, kunne jeg lave projekt i toget. Jeg kunne sidde med min computer og programmere. Enten på noget af mit eget eller et skole projekt. Jeg har sågar sendt praktikansøgninger fra toget. Og jeg arbejder SÅ godt i toget, hvor underligt det end lyder. Jeg ved ikke, det er fordi, jeg ved, jeg kun har 40-45 min. at gøre godt med. Så skal der altså tæskes noget igennem. Jeg har løst en del kode-fejl i toget.

Livet som pendler

Men jeg har også brugt turen til afslapning, hvor jeg bare har siddet og kigget ud af vinduet med musik i ørerne – hvis jeg da ikke er blevet afbrudt i det. Det værste er fulde mennesker. Jeg gider simpelthen ikke at snakke med dem! Eller bare de der belastende typer. Ham, der engang lå halvejs ovre på skødet af mig, fordi han var faldt i søvn. Han blev forskrækket, da jeg skulle af, fordi hans bog røg over på hans ben. Ja, der havde jeg siddet med hans bog ovre med mig, fordi manden ikke var i kontrol, når han faldt i søvn. Eller hende hvis musik var så høj, at hele vognen kunne hører det – også selvom man selv hørte musik. Hende, der blev sur på en lærer fra UCN, fordi han ikke havde lyst til at fortælle hende, hvornår han havde fødselsdag. “Du er dum”, sagde hun blandt andet til ham. Eller den værste af dem alle… Ham, der stirrede intenst på mig på hele togturen. Han skrev noget på sin mobil og vendte den over mod mig. Jeg havde ikke lyst til at se, hvad der stod. Jeg kiggede ud af vinduet, men jeg kunne mærke hans blik hele tiden. Kort før, jeg skulle af, sparkede han til min fod for at få kontakt. Ret ubehageligt!

Relaterede indlæg

1 kommentar

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *