Så kom jeg i gang med at blogge igen. Og denne gang har jeg tænkt mig at tage det alvorligt og gøre noget ved det! Jeg har prøvet at blogge mange gange før, men hvor jeg gik død i det, inden jeg var kommet ordentligt i gang. Hovedsagen er, at jeg godt kan lide at skrive, så hvorfor ikke gøre noget mere ved det 🙂

I skrivende stund er bloggen ikke engang opsat endnu, så det roder lidt, men jeg tænkte, at jeg ville starte med at skrive og så lige se, hvordan det så ud og så tage den derfra.

For lige at præsentere mig selv, så hedder jeg Camilla, er 24 år og kommer fra Nordjylland. Jeg er musik nørd, men jeg er uddannet web-integrator og multimediedesigner med fokus på programmering. Ja, det blev lidt nørdet, men jeg er også nørd, når det kommer til websites. Pt. er jeg dog jobsøgende, men for at holde mig selv i gang – dog mest for at blive klogere – er jeg på kursus som Social Media Manager, så de sociale medier skal jeg også helst blive rigtig god til, inden kurset er færdigt 🙂

Fredagstanker

Men hvorfor så fredagstanker? Jae, det er lidt en hemmelighed, og det er slet ikke nogen god måde at starte på, det kan jeg godt se 😉 I grove træk handler det om, at jeg tænker ubeskriveligt meget over alting, og det har jeg tænkt mig at blogge om – ikke det helt private, men det kan godt gå hen og blive personligt. Det er ikke sådan, at jeg så kun vil blogge om fredagen. Langt fra! Det er “bare” et navn og den kunne have heddet “onsdagstanker” eller “mandagstanker”, men det lød bedst med fredag – og så er der lige det der med, at man fredag går på weekend. Dette kan alle relatere det 🙂

 

Relaterede indlæg

Svar

Din email vil ikke blive vist til andre end dig. Required fields are marked *